På internationalt plan bliver der forsket intensivt i at ændre planters indholdsstoffer. Ved at ændre planternes indhold af f.eks. fedt, stivelse, sukker og protein kan man producere sundere fødevarer samtidig med, at den industrielle forarbejdning gøres lettere og mere miljøvenlig.

Ofte ændrer man kun sammensætningen i den del af planten, som man høster. I visse, særlige tilfælde vælger man at påvirke den del, som ikke høstes. Ved at danne et stof som binder tungmetaller i selve hvedestrået, håber man at kunne mindske mængden af tungmetaller i hvedekernen, som bliver brugt til foder eller mel.
 
Fedt
Der kan være sundhedsmæssige og forarbejdningsmæssige fordele i at ændre fedtindhold og - sammensætning i olieafgrøder som raps, soja, solsikke og hør. Ændringerne kan både bruges til at gøre olien sundere og til at tilpasse oliekvaliteten i de tilfælde, hvor planten skal bruges til produktion af smøremidler eller farver.
 
Olieafgrøden skræddersys til at kunne passe ind i et bestemt område. Hvis olien skal bruges til fødevarer, kan det f.eks. være ønskværdigt at tilsætte omega-3 olie. Selv om denne olietype ofte kaldes ”fiskeolie”, stammer de gener, som man benytter, ikke fra fisk. Hvis olien derimod skal bruges til produktion af smøremidler eller farve, er det andre typer af vegetabilske olier, som planten skal producere.
 
Protein
Proteiner er en vigtig bestanddel i såvel fødevarer som i dyrefoder. Store mængder soja bliver importeret fra Nord- og Sydamerika, fordi sojabønnerne derfra er proteinrige og har en god sammensætning af forskellige proteiner. Men der er også mulighed for at forbedre proteinsammensætningen i soja såvel som i en række andre vigtige afgrøder.
 
For eksempel kan forskere ved hjælp af gensplejsning øge raps og sojabønners indhold af aminosyren lysin. Det vil give raps- og sojaprodukter en endnu bedre sundhedsmæssig kvalitet.
 
Stivelse
Ind imellem opfattes stivelse udelukkende som en energikilde i afgrøderne. Men allerede i dag indgår stivelse i en lang række forskellige anvendelsesområder inden for både levnedsmidler og teknisk industri.
 
Forskere har udviklet en gensplejset kartoffel, hvor stivelsen ikke bliver nedbrudt til sukker. Den nye kartoffel er særlig god til at fremstille chips, da en mindre sukkerproduktion betyder mindre forekomst af brunfarvning.
 
Ved at forandre stivelsessammensætningen i kartofler kan stivelsen skræddersys til f.eks. overfladebehandling, eller hvis det skal blandes i papirmasse for at opnå bedre trykkekvalitet eller et stærkere papir. Andre anvendelsesområder er til plastfilm, der er lufttæt og samtidig biologisk nedbrydeligt. I fremtiden kan materialet forhåbentlig erstatte aluminiumsfolien som aromabevarer i juicekartoner.
 
Fibre
Planterne fiberindhold, opbygning og kemiske sammensætning er områder, som tidligt fangede forskernes interesse. Papirmasseindustrien har vist størst interesse for feltet, fordi branchen i dag er tvunget til at benytte en række kemikalier, når fibrene skal tilpasses papirfremstillingen.
 
Med genteknologi har man formået at ændre på cellevæggene i popler. Hvis man på samme måde kan ændre fibrene i de træarter, som bliver brugt til papirmasse, kan man mindske forbruget af kemikalier og dermed få en mere miljøvenlig papirproduktion. Genteknologi kan endda gøre det muligt at anvende græs til papirproduktion, hvis det lykkes at ændre fiberlængde og - kvalitet.
 
At udplante genmodificerede træer med ændrede fiberegenskaber i skovene er imidlertid yderst kontroversielt. Træer er organismer med meget lange generationer, og skoven er et forholdsvis upåvirket økosystem.
 
Farve
Når farve nævnes i sammenhæng med planter, tænker de fleste på blomsterfarver. Med genteknologi kan man ændre farven på blomster. Ad genteknologisk vej har det australske selskab Florigene skabt en blå nellike med gener fra blå petunier. Florigene ønsker også at skabe en blå rose, men indtil videre er det ikke lykkedes.
 
Et mere utraditionelt projekt er, at man ved hjælp af genmodificering arbejder på at frembringe bomuldsplanter, som har blå bomuldsfibre. Hvis det lykkes, kan den miljøbelastende farvning af stof til jeans måske afskaffes.
 
Holdbarhed og tekstur
En moden frugt eller grøntsag er ofte følsom over for mekanisk påvirkning. Perioden mellem moden og overmoden er ofte relativt kort. Derfor bliver en stor del frugter og grønsager i dag høstet i umoden tilstand. Ved at ændre frugter og grønsagers modningsproces er der bedre mulighed for at fremstille varer, der får lov til at modne på planten, inden de høstes.
 
Gensplejsede tomater, hvor man har reduceret plantens produktion af modningshormonet ethylen eller har mindsket plantens produktion af enzymet pektinase, kan f.eks. få lov til at modne på moderplanten. På den måde sikrer tomatproducenten, at tomaterne opnår en bedre smag ved, at de kan modne fuldstændigt på planten uden at nå forbrugeren i overmoden tilstand.
 
Ved at forhøje indholdet af oliesyre i soja er det ligeledes muligt at forlænge holdbarheden. Forskerne har formået at gensplejse en sojabønne, hvor indholdet af oliesyre er 70% mod kun 24% oliesyre i traditionelt dyrket soja. Udover at give længere holdbarhed har et øget indhold af oliesyre i befolkningens kost positiv effekt på folkesundheden. Oliesyre kan nemlig reducere kolesteroltallet og således mindske risikoen for hjertesygdom.
 
Australske Florigene har udviklet en bioteknologisk metode, der kan forlænge nellikers ”vaseliv”. Det er et stort problem for blomsteravlere, at nellikernes kronblade visner allerede få dage efter, at blomsterne er blevet høstet. Derfor behandler blomsteravlere almindelige nelliker med kemiske opløsninger, der kan være miljøskadelige. Men med de gensplejsede nelliker kan man undgå kemisk behandling og de medfølgende miljørisici. I de gensplejsede nelliker har forskerne nemlig fundet ud af at ”slukke” for det gen, der får kronbladene til at visne.
 
Vitaminer
I en række udviklingslande lever en stor del af befolkningen af en kost, der hovedsageligt er baseret på en enkelt fødeplante. Derfor går det hårdt ud over befolkningens helbred, hvis planten mangler stoffer, der er livsnødvendige for mennesker.
 
Et livsnødvendigt stof er f.eks. vitamin A. Mangel på vitamin A er hyppig i Indien, hvor mange mennesker lever ensidigt af ris. Men ved hjælp af gensplejsning har man fremstillet "gyldne ris", der har et forhøjet indhold af betakaroten. Betakaroten er et ”forstadie” til vitamin A. De ”gyldne ris” har derfor potentialet til at kunne forebygge sygdomme, der opstår som følge af mangel på vitamin A (Læs mere om Bioteknologi og udviklingslandene).
 
Fødevarer med giftige eller allergene stoffer
Nogle af de fødevarer, som vi spiser i dag, indeholder små værdier af giftige stoffer eller stoffer, som hos visse mennesker kan fremkalde allergiske reaktioner. Ved hjælp af genteknologi kan det lade sig gøre at hæmme dannelsen af de giftige stoffer eller de allergifremkaldende proteiner, der findes i en række almindelige fødevarer.
 
I f.eks. Afrika udgør rodfrugten kassava en betydelige del af kosten. Kassava er let at dyrke og vokser godt i tørre egne, men rodfrugten skal tilberedes med omhu for at undgå cyanidforgiftning. Forskere arbejder derfor på at gensplejse en plante, der ikke indeholder disse giftstoffer.
 
Forskerne arbejder også med at eliminere de fødevarebestanddele, der kan give forbrugerne allergilignende reaktioner. Dette kan med tiden gøre tilværelsen betydeligt lettere for folk, der får allergiske reaktioner af f.eks. gluten i korn eller visse typer nødder.
 
Læs mere om Allergi.
 
Functional foods
Ved at ændre fedtsyresammensætningen i afgrøder som f.eks. olie og raps, skaber man et produkt, der mere ligner fiskeolie af typen omega-3 fedtsyre. Den opfattes generelt som mere nyttig og bliver i dag solgt i helsekostbutikkerne.